Pas på bær fra Bilka og Føtex

Du kan få meget dårlig mave af at spise bær, der er købt i Bilka, Føtex eller Salling. Fødevarestyrelsen advarer.

Bærblandingen, som man kan blive syg af, indeholder blandt andet hindbær. Arkivfoto
Detailhandel 29. september 2011 23:18

Du risikerer at få diarré, hvis du har købt "Luxusgrønt Bærsymfoni" i Bilka, Føtex eller Salling. Det oplyser Fødevarestyrelsen, som opfordrer forbrugerne til at levere produktet tilbage til forretningerne eller smide det væk. Årsagen er, at en forbruger er blevet syg med Novovirus, som i folkemunde kaldes Roskildesyge, efter at vedkommende havde spist bærblandingen. Symptomerne ved Roskildesyge er opkast, kvalme og diarré. Symptomerne optræder typisk 1-2 døgn efter, at man har indtaget fødevarer, der indeholder Novovirus. Den uheldige person, som blev syg, havde ikke varmebehandlet bærrene først, og det var ifølge Fødevarestyrelsen årsag til, at virus ikke blev dræbt.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...