Hjørring

Pas på hestehullerne, når du bader

Hestehulller findes overalt langs de danske strande, og er som regel harmløse - men de kan være livsfarlige

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Det er sto­re mæng­der vand, som kon­stant pres­ses ind mod stran­den. De fær­res­te tæn­ker over, hvor­dan van­det kom­mer ud igen - og at det dan­ner de så­kald­te hes­te­hul­ler med 100-400 me­ters mel­lem­rum over­alt langs de dan­ske stran­de. Ar­kiv­fo­to

VENDSYSSEL:Det er skønt at bade langs de nordjyske strande - en kendsgerning, som titusindvis af fastboende og tilrejsende turister forlængst har opdaget. Og langt de fleste voksne har også godt styr på badesikkerheden, når børn og voksne bader. Der bliver gennemgående passete godt på. Men der findes et naturfænomen, som ikke mange har styr på - et fænomen, som findes overalt langs især vestkysten, og som kan være fatalt, hvis man ikke passer på. Nemlig hestehullerne, som forekommer med 100-400 meters intervaller. Langt de fleste hestehuller udgør ingen fare for de badende, men ind imellem er der grund til at passe på. Hvad er et hestehul? Hestehuller forekommer især langs flade strande, hvor sandkornene er små - som det er tilfældet langs næsten hele den jyske vestkyst. Her dannes der naturlige revler, som bølgerne passerer på sin vej mod stranden. Bølgerne har god kraft på, når de passerer revlerne, og der føres derfor meget vand mod kysten. Når vandet skal tilbage mod havet, er kraften gået af bølgerne, og vandet har ofte ikke fart nok på til at passere revlen i udadgående retning. I stedet dannes en strøm på langs af stranden, hvilket de fleste har oplevet. Man går i vandet for at bade, og når man er færdig, befinder man sig et stykke længere nede af stranden - ført af strømmen. Når der er tilstrækkeligt meget vand indenfor revlen, kommer der pres på vandet, som danner en udadgående strøm gennem revlen. Herved dannes der en veritabel flod i udadgående retning, og det er denne flod, som kaldes et hestehul. Hestehullerne er der hele tiden, men mange hestehuller har kun en ganske svag, udadgående strøm - det meste af tiden. Men i takt med at vandstanden indenfor revlen langsomt stiger, kommer der gang i den udadgående strøm. - Nogle hestehuller pulserer, og er kun aktive med mellemrum - måske en kort periode hver halve time. Og det er her, man virkelig skal passe på, siger kystlivredningschef Erik Bech fra Dansk Svømmeunion. Pas på det stille vand Som strandgæst kan det umiddelbart være svært at se hestehullerne. Men udover almindelig årvågenhed er der en enkelt ting, man kan kigge efter. - Man kan se bølgerne bryde på 1. revle overalt langs kysten, men er der et lille område, hvor bølgerne ikke bryder, er det tegn på et hestehul. - Og selv om vandet ser fredeligt og indbydende ud, er det altså præcis der, man IKKE skal bade, siger Erik Bech. Undgå panik - svøm med Hvis man ryger i et hestehul og gribes af en udadgående strøm, man ikke kan kæmpe mod, er det et råd, man nærmest er nødt til at følge - hvis man da ikke vil drukne. - Man skal for alt i verden undgå panik. Sørg for at holde hovedet oven vande og følg strømmen. Lad være med at forsøge at svømme mod strømmen, for det kan ikke lade sig gøre, siger Erik Bech, som har ”testet” adskillige danske hestehuller i den forgangne vinter - behørigt iført tørdragt og redningsvest. - Man skal lade sig føre med ud indtil strømmen bliver svagere. Så skal man svømme lidt på tværs af stranden, før man svømmer ind igen, siger han.