EMNER

Pas på julefup

Julen er højsæson for fupnumre på nettet

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

- Foto: -

Pengene sidder løst på denne tid af året, og måske gør julestemningen os lidt tossegode. I hvert fald er det netop nu højsæson for svindel og humbug på nettet. "De sidste par år har erfaringen vist, at internetsvindel eskalerer i december. Her er nogle forbrugere lidt mere stressede, og lukker i højere grad øjnene for faresignaler," siger Claus Villumsen fra sikkerhedsfirmaet BullGuard. Tendensen bekræftes af Peter Schjøtt, der er sikkerheds-ekspert hos Symantec: "I tiden op til jul er de IT-kriminelle ekstra aktive og anvender metoder, som taler til folk i disse gavmilde tider," siger han. Med hjælp fra sikkerheds-eksperterne har vi samlet en liste over de mest udbredte fupnumre - så du kan genkende faldgruberne, når du ser dem: Falsk velgørenhed: Måske får du en mail fra en velgørende organisation, der beder om et bidrag. Selv om beskeden ser ægte ud, kan den let være falsk. Vil du yde et bidrag, bør du derfor gå direkte til organisationens hjemmeside - og aldrig klikke på henvisninger i en mail. Bank bedrag: Mange har på det seneste fået en mail med besked om, at deres betalingskort lukkes, med mindre de ændrer eller "bekræfter" adgangskoden. Disse beskeder er ofte skrevet på perfekt dansk - og virker troværdige. Men afsenderen er kriminelle bander, der vil stjæle dine koder. Farlige julerier: Lige nu er der mange programmer og Facebook-apps i omløb med julehilsener, ringetoner og andre digitale julerier. Det skjulte formål er ofte at indsamle dine personlige oplysninger, som så kan sælges videre på nettet - ofte til kriminelle. Et opdateret sikkerhedsprogram hjælper med at skelne skidt fra julekanel. Falske fakturaer: Specielt virksomheder er udsatte for det gamle nummer, hvor svindlere sender falske fakturaer og rykkere ud. Hvis virksomheden er ramt af travlhed og feriefravær, er der større risiko for, at man betaler disse regninger, der ofte giver sig ud for at komme fra pakkefirmaer som UPS og TNT. Tvivlsomme tilbud: Hvis en vare i en brugt-annonce eller internet-auktion virker usandsynligt billig, skal man være på vagt. Det gælder især eftertragtede mærkevarer som iPhone og iPad. Når pengene er overført, modtager du aldrig produktet. Farlige forbindelser: Det er risikabelt at foretage sine juleindkøb på åbne, trådløse netværk - eller fra en offentlig computer. Du risikerer, at svindlere opsnapper kreditkortnumre og andre følsomme oplysninger. Indkøb og bankforretninger bør kun foregå på sikre netværk. Ledige lokkes: Den voksende ledighed har affødt en strøm af falske tilbud om jobs (ofte hjemmearbejde) og vikarstillinger i juletiden. Ofrene lokkes til at afgive personlige oplysninger, som angiveligt er nødvendige, for at man kan få udbetalt sin løn. Men den hopper du ikke på. Vær beredt: Helt overordnet gælder det om at være på vagt - og bruge sin sunde skepsis. Hvis noget virker for godt til at være sandt, så er det sikkert lige nøjagtig, hvad det er.