Pas på masse-betegnelser

Muslimer, jøder, kristne og AaB-fans. Hvor ofte støder vi ikke på en række massebetegnelser, når vi står i forskellige udfordrende og vanskelige situationer og begivenheder.

Er der noget, vi er gode til, så er det netop at generalisere og sætte større befolkningsgrupper i en fastlåst og fordømmende ramme. Vi vil så gerne have kontrol over alting og samtidig vide, hvor vi har hinanden. Det giver blot ingen mening og er ofte direkte nedbrydende og afsporer enhver fornuftig dialog. I forbindelse med integration og debat om udviklingen i samfundet tales der ofte meget om muslimer og deres måde at leve på. Tørklæder og burkaer har været nævnt mange gange og senest har der været fokus på muslimske fædre og deres ødelæggende opdragelse af børn. Med et har man placeret alle muslimer i en stor samlet gruppe med éns tankegang og væremåde, hvilket aldrig giver mening eller fornuft. Der er nemlig ikke to mennesker, der er ens. Hver har vi vores helt egen historie og ofte lægges et tungt åg på mange muslimers skuldre, fordi man med den skadelige generalisering og fordømmelse bliver sat i forbindelse med terror, undertrykkelse og ødelæggelse. På samme måde har vi også herhjemme oplevet den stigende antisemitisme og hørt destruktive og løgnagtige udtalelser om det jødiske folk, mens demonstrationer med ordene ” Dræb jøder” og ”Død over Israel” også er sket på dansk jord. Det er således ikke kun fra Iran, at en sådan opfattelse af et helt folk kan opleves. Der er talt meget om et frit Danmark, men fakta er, at det i 2010 ikke længere er muligt for mange jøder at bære kalot i det offentlige rum uden at føle sig truet. Tankevækkende og skræmmende. Der er skrevet så meget om kirkens mange fejltrin - og nogle gange vel også med rette - men ofte vælger man derefter at placere de kristne i en meget lille kasse, hvor man så kan generalisere og derefter latterliggøre kristne mennesker helt uden omkostninger. Selv indenfor sportsverdenen opleves det samme. Der kan have været uro på tilskuerpladserne ved en fodboldkamp, hvor nogle enkelte har lavet optøjer og efterfølgende kan man så læse om de uberegnelige og voldelige AaB-fans, eller for den sags skyld fra en af de andre klubbers tilhængere. Giver det nogen mening? På denne måde er der snart sat en etiket på enhver større gruppe, og gennem dette skabes en unaturlig og stor barriere, som ofte kun bringer uforsonlighed og splid med sig. En afsporet debat med fordomme og skadelige grupperinger graver dybe kløfter mennesker imellem og kulden er til at få øje på. Hvordan kommer vi konstruktivt fremad? Tiden er knap, og det er på høje tid, at vi i stedet prøver at finde fælles løsninger, som er brugbare og til gavn for alle. Værdikampen står derfor ikke mod befolkningsgrupper, men mod alle de truende og nedbrydende kræfter, herunder had, terror, ondskab, egoisme og ødelæggelse. Vi har danskere i krig i Afghanistan for en bedre verden. De kæmper med livet som indsats og mange unge danskere har betalt den højeste pris for de værdier, der er værd at værne om. Ethvert menneske uanset baggrund, race, opvækst eller tro er også nødt til at vælge, når de store og værdifulde emner berøves eller berøres. Der er nogle grundlæggende helt basale og betydningsfulde værdier, som vi altid må værne om. Det drejer sig om frihed, omsorg, næstekærlighed, respekt, tillid, tilgivelse og håb for fremtiden. Når vi ser, at det menneske vi møder på vejen, ikke blot er en del af en stor befolkningsgruppe, som vi allerede har sat i bås - men derimod er enestående - og har sin helt egen livs bagage med, er der større chance for, at man kan komme konstruktivt videre sammen. Selvfølgelig påvirkes vi alle af de mennesker vi omgås og de livsopfattelser og værdier, der er gældende, hvor vi færdes. Parallelsamfund er derfor aldrig godt, når vi er sat sammen på denne jord for at leve i gensidig respekt og kærlighed til hinanden. Lad os derfor stå sammen og være med til, at der nu bygges bro og skabes et konstruktivt fællesskab med fokus på de gode værdier, der bør præge fremtidens samfund.