EMNER

Pas på med margarinen

NØRRESUNDBY:Pas på når du steger margarine. Sådan lyder rådet fra Beredskabscenter Aalborg, der søndag eftermiddag var omkring en lejlighed på Forbindelsesvejen i Nørresundby, hvor der havde været ild i en emhætte. Beboeren havde sat en gryde på komfuret med margarine i, fordi hun skulle til at stege mad. Kvinden var væk et par minutter, og imellemtiden var margarinen smeltet så meget, at dampene var antændt med flammer. Der var ikke stor fare på færde, men beboeren, som har nedsat lungekapacitet, måtte en tur på skadestuen for at blive tjekket for røgforgiftning. term