Pas på mørkemændene

MISSION:Indre Mission havde engang en formand, der hed Bartholdy, og før det en vis Pastor Wilhelm Beck. Sidstnævnte er på fremragende vis skildret i Egon Clausens bog "Guds knaldepisk". Det var begge mænd med deres meningers mod, og foreningen som sådan var kendt for at gøre en forskel i datidens samfundsdebat. Meget af det kunne man være enig eller uenig i, men man kan ikke andet end at tage hatten af for folk der tør stå fast på deres overbevisning, og som frem for alt, tør stå åbent frem, med det de nu engang tror på. I dag hører man ikke meget til foreningen. Tilsyneladende bruger man nu visse steder mere tid på at bagtale og sladre om sine egne, end man bruger på at bekæmpe det åndelige forfald i folkekirken generelt og på at forkynde det kristne budskab i al almindelighed. For nogle få år siden, var det såmænd foreningens egen Generalsekretær, der stod for skud, når der skulle sladres. I dag sidder der højt mod nord, helt ude ved vestkysten, en lille flok af foreningens frommeste mænd - og ikke mindst kvinder, og brygger på en historie om deres egen præst igennem mere end et kvart århundrede. En historie, hvis hovedingredienser er en masse løse rygter og halve sandheder. Hvis disse menneskers menneskesyn og totale mangel på respekt og empati for selv deres egen præst, er synonymt med Indre Missions ditto i al almindelighed, hvilket jeg dog ikke har fantasi til at forestille mig om den gamle forening, så er jeg glad for, at vi hører så lidt til dem i samfundsdebatten, som vi gør. Det er ikke nogen køn historie.