Pas på! Naturen er knastør

Kæmpe naturbrand ved Tversted er slukket, men beredskabschef opfordrer folk til at være forsigtige

14
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

TVERSTED:Brandfolk fra ni brandstationer i Vendsyssel samt mandskab fra Beredskabsstyrelsen i Thisted og Herning deltog i slukningsarbejdet, da et 1500 gange 300 meter stort klitområde mandag eftermiddag brændte.

Branden opstod omkring kl. 13, da en person hældte gløder fra en brændeovn i en skraldespand i et sommerhusområde på Vester Klitvej øst for Tversted. Politiet har sigtet vedkommende for overtrædelse af beredskabsloven, og personen kan se frem til at få en bøde.

På grund af den kraftige vind spredte ilden sig lynhurtigt til et meget stort klitområde, og først sidst på eftermiddagen kom branden under kontrol.

Brandfolkene fra Sindal blev assisteret af kollegaer fra stationer i Hjørring, Hirtshals, Pandrup, Frederikshavn, Løkken, Brønderslev, Skagen og Ålbæk.

Derudover blev der sendt en helikopter i luften for at få et overblik over branden.

På trods af de vanskelige forhold lykkedes det brandfolkene at forhindre, at sommerhuse blev ofre for flammerne.

Mandag aften begyndte efterslukningen, fortæller beredskabschef Knud Børge Møller fra Hjørring Kommune.

Med terrængående køretøjer blev området gennemkørt på kryds og tværs.

- Vi vil være sikre på, at alle ildlommer er væk, før vi tager hjem, siger Knud Børge Møller.

Han opfordrer folk til at være meget påpasselige med ild, for selv om det er koldt, og det er tidligt på foråret, så er naturen alligevel knastør.

- Vi ser naturbrande hvert eneste år på dette tidspunkt, men det plejer ikke at gå så galt, som det gjorde i dag (mandag, red.). vegetationen er knastør, og blæsten har været vores helt store fjende, siger Knud Børge Møller.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.