Pas på rådgiverne

Gældsrådgivere kan hjælpe med at få styr på økonomien, men de kan også være en ekstra udgift

Finansielle rådgivere kan være en stor hjælp, men man skal være opmærksom på ikke at blive snydt. Arkivfoto: Lars Pauli <i>Pressefotograf Lars Pauli</i>

Finansielle rådgivere kan være en stor hjælp, men man skal være opmærksom på ikke at blive snydt. Arkivfoto: Lars Pauli Pressefotograf Lars Pauli

HELE LANDET: Hvis man har en trængt økonomi, kan det være en god ide at få en gældsrådgiver til at hjælpe sig.

Det gælder dog også om at passe på, for som reglerne er i dag, kan alle kalde sig gældsrådgiver, og man bør derfor være opmærksom på, at rådgiveren reelt hjælper og ikke blot bliver en ekstra udgift.

Taenk.dk har lavet en række råd til brugen af finansielle rådgivere, der skal være med til at sikre, at man ikke bliver snydt.

Fem gode råd

Du skal selvfølgelig bruge din sunde fornuft og være kritisk over for den rådgiver, der potentielt skal varetage dine økonomiske interesser. Dertil kommer fem konkrete råd fra taenk.dk.

Lav en skriftlig kontrakt: Den skal klarlægge, hvordan begge parter står, hvis den ene part ønsker at afbryde samarbejdet. Derudover skal kontrakten oplyse, hvilke konkrete ydelse der betales for og de specifikke vilkår for betaling.

Betal kun mindre beløb: Du bør aldrig betale et større beløb ved kontraktens indgåelse. Der er ingen sikkerhed for, at du får den ydelse, du betaler for. Det er normalt med et mindre månedligt beløb, som kan stoppes, hvis aftalen ikke overholdes.

Behold selv originale dokumenter: Du bør aldrig aflevere originale dokumenter. Det stiller dig dårligt i forhold til at få ny rådgivning, hvis du må afbryde samarbejdet med din rådgiver.

Læg en strategi for håndtering af kreditorer: Når gældsrådgiveren har sendt brev ud, vil kreditorerne se, at de er en del af køen, som forsøger at inddrive skyldners penge, hvorfor kreditorerne ofte kontakter dig for at forsøge at lave en aftale uden om gældsrådgiveren. Disse aftaler kan dog være farlige, da de kan ende med at være dyrere

Få indblik i korrespondancen: Hold øje med den korrespondance, som gældsrådgiver og kreditor har. Det er din sikkerhed for, at du får noget for dine penge, og at den gode dialog etableres. Det er vigtigt at være ærlig over for kreditorerne og skabe en god dialog. På den måde har du nemmere ved at undgå fogedsager og de økonomiske ekstraudgifter, som det medfører.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.