Tyverier

Pas på strandtyve

Lad værdierne blive hjemme, når du tager på stranden. Du kan ikke være sikker på erstatning, hvis du rammes af tyveri

Lad værdierne blive hjemme, når du tager på stranden. Du kan ikke være sikker på erstatning, hvis du rammes af tyveri. Arkivfoto

Lad værdierne blive hjemme, når du tager på stranden. Du kan ikke være sikker på erstatning, hvis du rammes af tyveri. Arkivfoto

Det er en god idé at holde rigtig godt øje med sine værdigenstande - eller endnu bedre at lade dem blive hjemme, når man tager på stranden. For hvis tyven får fingrene lidt for langt ned i din strandtaske, kan du ikke være sikker på, at forsikringen dækker. Du kan således ikke regne med erstatning for alle dine ting, hvis tyvtasken forsvinder, mens du er en tur i vandet og derfor ikke opdager tyveriet. - En situation som denne kan langt hen ad vejen sidestilles med lommetyveri. Hvis tyven løber med din taske uden, at du opdager det, så får du ikke dækket smykker og kontanter. Mobiltelefoner, iPods og bærbare computere er dækket, men ofte kun op til en vis beløbsgrænse, siger Tenna Westergaard, konsulent i Forsikringsoplysningen, til Alive.dk. Ingen erstatning Som regel kan man regne med at få erstattet tøj, håndklæder og solbriller, hvis tyven stikker af med den slags. Men anbefalingen lyder altså på, at man får nogen til at holde øje med sine værdier, mens man er en tur i bølgerne. Tenna Westergaard gør dog opmærksom på, at forsikringen i nogle tilfælde slet ikke dækker. Vurderer forsikringsselskabet, at du har handlet groft uagtsomt ved at efterlade dine ting eller hvis du har mange dyre genstande i tasken, kan de nægte at erstatte det stjålne, forklarer hun. Stop tyven Noget mere sikker på erstatning kan man være, hvis man rent faktisk når at se strandtyven i aktion og prøver at stoppe ham ved at råbe op. - Hvis du har gjort noget aktivt for at stoppe hændelsen, så er både smykker og kontanter dækket, men kun op til en vis beløbsgrænse, som kan variere fra selskab til selskab. Alle andre genstande er dækket uden begrænsninger, men du skal være opmærksom på, at vurderingen om grov uagtsomhed stadig kan være aktuel, siger Tenna Westergaard.