Tyverier

Pas på tyvene i varmen

Varme er en skøn ting, desværre også for indbrudstyve.

To gange har tyve været på spil i Hjørring, hvor de ganske enkelt er kravlet ind gennem vinduet, mens beboerne lå og sov. Og begge gange er det sket i villaer i Elsagerkvarteret. Natten til onsdag gik det ud over et hus på Sct. Olafs Vej, hvor en tyv listede omkring. Igen natten til torsdag sneg en tyv sig ind i et hus. Denne gang på Halsagervej, hvor tyven kunne bevæge sig frit omkring, mens familien lå og sov. Udbyttet var ikke det store. Det blev til sølle 50 kroner. Vicepolitikommisær Jens Erik Poulsen fra Nordjyllands Politi opfordrer folk til at lukke vinduer, før de går i seng.