Tyverier

Pas på vasketøjet

SKAGEN:Mærkevaretøj til et samlet beløb på 7500 kr. er blevet stjålet fra et fællesvaskeri på Lingbanke onsdag. Det var en mor og hendes datter, som lagde tøj i vaskemaskinerne og senere på dagen fandt dem tømt. Søndag var der et lignende tyveri fra et fællesvaskeri på Mosegårdsvej i Skagen. GRAFFITI PÅ HÅNBÆKSKOLEN: På Hånbækskolen i Frederikshavn er der først på ugen lavet graffiti på en murflade på fire gange en meter. INDBRUD HOS OPTIKER: Natten til torsdag var der indbrud hos Thiele på Sct. Laurentii Vej i Skagen. Tyven kom ind gennem bagdør. Han har rodet i køkkenet og baglokalet, men har ikke været inde i butikken, formentlig fordi en tyverialarm er i gået i gang. TYVERI AF MØNTER: Ved et indbrud i en villa på Hjørringvej i Østervrå er der stjålet en møntsamling og flere figurer i kongeligt porcelæn. Indbruddet er sket fra mandag til onsdag. TYVERI AF KNALLERT: En knallert af mærket Kymco Agility er blevet stjålet i Abildparken i løbet af onsdag. Knallerten har registreringsnummer VB 9499. CONTAINER SPRÆNGT: Politiet har fået anmeldelse om, at en affaldscontainer på Farvervej i Sæby er blevet sprængt med nytårsfyrværkeri.