Pasning ved lockout

Skolerne i kommunen skal senest onsdag melde, hvor mange tjenestemænd de har ansat. Forældre vil få besked om pasningssituationen

- Der bliver ikke udført konfliktramt arbejde i Frederikshavn Kommune, siger Paul Rode Andersen (tv). Foto: Kim Dahl Hansen

- Der bliver ikke udført konfliktramt arbejde i Frederikshavn Kommune, siger Paul Rode Andersen (tv). Foto: Kim Dahl Hansen

FREDERIKSHAVN:En arbejdsgruppe i Frederikshavn Kommune har udformet beredskabsplan for, hvad der skal ske ved en eventuel lockout. Politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget har drøftet planen og er enige om, at der ikke kan blive tale om at påtage sig konfliktramt arbejde.

- Vi har stor respekt for den danske arbejdsmodel, siger udvalgsformand Paul Rode Andersen (SF).

Tjenestemænd

De lærere, der er ansat som tjenestemænd, kan undervise de børn de plejer at undervise - ikke andre. Paul Rode fortæller, at for eksempel bibliotekarer og skolesekretærer, der er ansat som tjenestemænd, i et vist omfang vil kunne føre tilsyn med de øvrige børn.

Antallet af tjenestemænd varierer fra skole til skole. Hver enkelt skole i kommunen er blevet bedt om seneste onsdag at have lavet en opgørelse over, hvor mange af deres lærere der kan blive lockoutet, og hvor mange der er tjenestemænd.

Skolerne vil så give forældrene besked om, i hvilken udstrækning der kan tilbydes undervisning og føres tilsyn med børnene.

- Der bliver ikke udført konfliktramt arbejde i Frederikshavn Kommune. Vi skal også kunne se hinanden i øjnene efter konflikten, slår Paul Rode Andersen fast.

Han mener, at forældrene har god tid til at finde en pasningsløsning, da konflikten tidligst kan træde i kraft 1. april og måske mere sandsynligt 3. maj.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.