Norge

Passager nr. en million er fundet

Det blev en norsk mand, der løb af med titlen, som passager nr. en million på Color Lines hurtigfærger Superspeed 1 og 2.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

SuperSpeed-gæst nummer en million, Dag Olsen, blev belønnet med et weekendophold for to personer på Color Hotel Skagen. Foto: Color Line.

Det blev som forudset tirsdag, at gæst nummer en million skulle findes på hurtigfærgerne SuperSpeed. Det blev den 48-årige Dag Olsen, der med sin rejse fra Kristiansand til Hirtshals i dag kl. 16.30, løb med titlen. Dag Olsen og hans kone, Gerd Bentsen, som også var med på dagens sejlads, kommer fra Aust Agder i Norge, og dermed blev gaven fra Color Line et weekendophold for 2 personer på Color Hotel Skagen med mad og drikke. Færgeturen med SuperSpeed tur/retur er også inkluderet. Color Lines salgs- og markedschef Nina Moland Andersen overrakte blomster og gavekortet på weekendopholdet. Kaptajn Per Inge Herner og passagerchef Terje Økland var også til stede for at gratulere. Kaptajn Inge Herner var ombord, da SuperSpeed 1 blev døbt d. 13. marts 2008 og var også ombord, da Dag Olsen og Gerd Bentsen tirsdag rejste med.