Aalborg

Passet passede ikke

AALBORG:En kvinde fra Aalborg er nu sigtet for at have vist falsk identifikation på et værthus i Aalborg. Nogle årvågne kontrollører på Under Uret i Jomfru Ane Gade studsede og tilbageholdt den unge kvinde, da hun viste et pas, som de kunne se ikke tilhørte kvinden. Episoden fandt sted natten mellem torsdag og fredag kl. ca. 02.30, og politiet blev således tilkaldt og tog affære. Historien melder ikke noget om, hvordan kvinden har fået fat i det omtalte pas.