Passion for musik

Imponerende dygtige elever ved forårskoncert på Thisted Musikskole

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

"Streetparade" ER en sammenspilsgruppe af elever og lærere fra Thisted Musikskole. De indledte den rytmiske del af forårskoncerten forleden. Foto: Anders Vittrup

Fingrene bevæger sig lynhurtigt hen over tangenterne, da Emil Thorbjørn Møller Jensen (18) og Gunda Hansen (17) side om side slutter den akustiske del af musikskolens forårskoncert af med to slaviske danse af Antonin Dvorak. Den akustiske del af forårskoncerten tirsdag aften i Thisted Musikteater viser et bredt udsnit af, hvad eleverne kan – med sang, på fløjte, på guitar, klaver eller violin – alene eller sammen i et strygerorkester med 15 deltagere. Stykkerne varierer fra Olsen Bande-temaet til musicalhit og polsk koncert af Telemann. Efter pausen sættes der strøm og til musikken i musikteatrets glassal, idet Street Parade indleder med en sambalignende udgave af "Se min kjole". Den rytmiske afdeling af musikskolens aktiviteter præsenteres af titler som "Hotel Califormia" og "Nature Boy" ved en række sammenspilsgrupper samt trommeforskole og vokalgruppe.