Patienter isoleres i Frederikshavn

Sygehusafsnit tager ikke patienter ind

Ro­skil­de­sy­gen er nu også kom­met til Fre­de­riks­havn.
 Ar­kiv­fo­to: Carl Th. Poul­sen

Ro­skil­de­sy­gen er nu også kom­met til Fre­de­riks­havn. Ar­kiv­fo­to: Carl Th. Poul­sen

FREDERIKSHAVN:Den såkaldte Roskildesyge, der har huseret på Sygehus Vendsyssel i Hjørring, ramte i går det medicinske afsnit M4A på Sygehus Vendsyssels afdeling i Frederikshavn. - Vi ved, at fem patienter har fået den smitsomme maveinfektion. De er nu isolerede. Det samme er en gruppe af patienter, der har været udsat for smitte, men først efter et døgn ved vi, om de også har fået maveinfektionen, fortæller vicecenterchef på medicinsk center, Sygehus Vendsyssel, Bodil Sønderskov. Det medicinske sengeafsnit med primært ældre mennesker tager ikke nye patienter ind i dag. I Frederikshavn er det nemmere at isolere en gruppe af patienter end i Hjørring, hvor man valgte at lukke medicinsk og lungemedicinsk afdeling i nogle dage. Den første blev genåbnet i går, men lungemedicinsk afdeling holdt fortsat lukket i går. - Der er toiletter på stuerne. De syge patienter må kun bruge deres ¿eget¿ toilet, forklarer Bodil Sønderskov om initiativerne til at begrænse Roskildesygen i Frederikshavn. For personalet er der kun et at gøre: at sørge for god håndhygiejne. - De smittede patienter må gerne få besøg, hvis de pårørende har lyst til at udsætte sig selv for smittefare, siger Bodil Sønderskov. - Men det er jo ikke en farlig sygdom for raske mennesker. Blot meget ubehagelig.