Patienter ligger i egen afføring

ODENSE:På 17 af landets sygehuse og psykiatriske centre er det psykiske arbejdsmiljø i så ringe forfatning og personalet så presset, at det ofte går ud over plejen af patienterne. Det viser tilsynsrapporter fra Arbejdstilsynet, som Fyens Stiftstidende har fået aktindsigt i. - Der sker fejl i arbejdet som konsekvens af travlhed, skriver Arbejdstilsynet og stiller en række eksempler op:Patienter, som får en kvart portion af den ernæring, de ville have fået, hvis der var tilstrækkelig med tid. Patienter, som laver i sengen, fordi personalet ikke har tid til at følge dem på toilettet. Patienter, som ikke bliver vendt i sengen i løbet af natten med deraf følgende risiko for liggesår. /ritzau/