Patienter skal betale for lægebesøg

Praktiserende læger vil deponere ydernumre

Arkivfoto

Arkivfoto

KØBENHAVN:De Praktiserende Lægers Organisation (PLO) opfordrer nu deres medlemmer til at melde sig ud af det offentlige ved at indlevere deres ydernumre. Det vil betyde, at patienterne fra 1. september skal betale for et besøg hos lægen.

Det fortæller PLO’s formand, Henrik Dibbern, søndag til Ritzau.

Opfordringen er organisationens reaktion på det indgreb i den truende konflikt mellem lægerne og regionerne, som regeringen fredag foretog.

- Bliver lovforslaget gennemført, vil det fratage os muligheden for at forhandle vilkår, så vi kan blive ved med at give en ordentlig lægehjælp til vores patienter, siger Henrik Dibbern.

Regeringen har givet lægerne og regionerne frem til 1. september 2014 til at nå frem til en ny overenskomst for lægerne.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.