Patienter svigtes når de er raske

Sundhedsvæsenet interesserer sig mere for selve kræftsygdommen end for, hvordan patienterne klarer sig, når de forlader sygehuset. Det er den oplevelse, mange kræftpatienter får, når de er behandlet for deres sygdom.

Jesper Munch Christensens søster og mor har i over et år kæmpet for at få den unge mand tilbage til livet efter en kræftsygdom. Foto Peter Langkilde

Jesper Munch Christensens søster og mor har i over et år kæmpet for at få den unge mand tilbage til livet efter en kræftsygdom. Foto Peter Langkilde

En ung mand fra Frederikshavn fik fjernet en kræftsvulst i hjernen og gennemgik 33 strålebehandlinger, inden han blev udskrevet. I dag er han mere svækket end lige efter operationen, fordi de offentlige instanser, han var i kontakt med, ikke evnede at spille sammen og give ham den hjælp, han havde behov for. Operation og strålebehandlinger har kostet samfundet 170.000 kroner, men den professionelle og specialiserede behandling på sygehuset blev ikke fulgt op. - Han fik alletiders behandling på kræftafdelingen, men da han var færdigbehandlet, oplevede vi, at der ikke længere var prestige i at hjælpe ham, siger Joan Munch, søster til den 30-årige. Det paradoks genkender formanden for Patientstøtteudvalget i Kræftens Bekæmpelse, chefredaktør Erik Rasmussen. Han betegner sagen fra Nordjylland som et klassisk og gruopvækkende eksempel på, at man svigter kræftpatienten, efter at den egentlige sygdomsbehandling er afsluttet. Foreningen har netop medvirket i en undersøgelse, der bekræfter, at sundhedsvæsenet ikke får fuld valuta for de mange penge, der bruges på forskning og behandling, fordi patienten ikke får den optimale genoptræning. - Mange patienter redder livet, men mister livskvaliteten, siger Erik Rasmussen, der selv har været igennem en kræftsygdom. Kræftens Bekæmpelse har i øjeblikket fokus på det paradoks, at man bruger milliarder af kroner på forskning og behandling, men efterfølgende mangler støtte og hjælp til at komme videre, både fysisk og psykisk. - Overgangen fra sygdommen tilbage til livet kan være dybt traumatisk, og en af de mest ubehagelige overraskelser i mit liv har været at blive rask, lyder det fra Erik Rasmussen. I sagen fra Nordjylland løb familien efter kræftoperationen panden mod en mur. Efter at samfundet havde brugt store ressourcer på behandling, var der ingen, der tog et overordnet ansvar for at hjælpe den unge mand tilbage til en normal tilværelse. En af de instanser, familien aldrig har fået kontakt med på turen gennem systemet, er Patientkontoret i Nordjyllands Amt, og det ærgrer lederen af kontoret, Anni Olesen. - Vores opgave er netop at bide os fast og fremføre patientens synspunkt overfor systemet, siger Anni Olesen. Patientkontoret i Nordjylland får hvert år 5.000 henvendelser fra borgere, der har brug for hjælp i deres møde med sundhedsvæsenet.