Hospitaler

Patienterne som eksperter i deres egen sygdom

Stor fremtidstro med nye opgaver i sigte hos sygehus-ledelsen - forud for Hobro Sygehus 125 års fødselsdag

HOBRO:- Vi træner patienterne i at leve med deres sygdom. Uddanner dem og gøre dem til eksperter. - Når borgere henvises fra deres egen læge, mødes de med vore specialister, og så aftaler vi et behandlingsforløb, der efterhånden gør dem til eksperter i deres egen sygdom. Chefsygeplejerske Lis Kaastrup opregner stolt en af kerneydelserne hos Hobro Sygehus, som søndag har eksisteret i 125 år. Lidelser hos ni ud af 10 patienter håndterer det lokale sygehus fuldt ud. Fra den første henvisning eller indlæggelse til udskrivning og opfølgende behandling. I mere komplicerede tilfælde - som når eksempelvis blodpropramte har brug for ballonudvidelse eller behandling med blodprop-opløsende medicin - træder ekspertsygehuset i Aalborg til. - Men det er stadig hos os, at disse patienter lærer at leve med deres sygdom på en måde, så færre i dag føler sig dødstruet i samme grad, som man tidligere gjorde, understreger Lis Kaastrup. Nu skal man som bekendt ikke tage noget for givet i denne verden. Ej heller i sygehussektoren. Og da slet ikke, så længe budgetter lægges af politikere. Men for sygehusdirektør Christen Lyhne stod sygehuslukning i sagens natur ikke på dagsordenen, da han kvittede sit kontorchefjob hos Nordjyllands Amt og 1. juni 2004 indtog pladsen som direktør for det nyoprettede Sygehus Himmerland. Det var godt et års tid efter, at den gamle sygehusledelse havde forladt Hobro/Terndrup Sygehus til fordel for nye udfordringer. - Nej, jeg tog selvfølgelig jobbet i tillid til, at man med opdelingerne i Sygehus Vendsyssel, Sygehus Aalborg og Sygehus Himmerland ønsker at fremtidssikre sygehusdriften i hele den nordjyske region. Sygsehus Himmerland gør os mere robuste. Kontraktlig effektivitet - Kontraktligt måles vi på vores effektivitet, Vore budgetter reguleres i forhold til antallet af indlæggelser og antallet af ambulante besøgende. Forstået således, at færre patienter indebærer færre penge, mens flere patienter ikke nødvendigvis betyder, at bevillingerne øges. Tværtimod skal vi år for år øge effektiviteten med to procent, så det tvinger os til at finde nye projekter at tjene penge på, opregner Christensen Lyhne. - Men nu har borgerne heldigvis altid forstået at bakke op om deres sygehus. Tag ambulancedagene som blandt andet støttede patientransporten som et godt eksempel, hvortil kommer en trofast støtteforening. Dertil ved vi, at vi hos de praktiserende læger har et godt ry. I tider med frit sygehusvalg har det selvfølgelig stor betydning, når læger anbefaler os over for deres partienter. Vi er et basissygehus, der varetager en totalfunktion i samarbejde med praktiserende læger. Det vil Sygehus Himmerland forhåbentlig nyde gavn af, når størstedelen af både Aalestrup og Mariager Kommune kommer ind under Region Nord, tilføjer Christen Lyhne. Tilfredse kunder - Vi ved, hvad vi kan, og vi føler selv, vi er ret gode til det, siger chefsygeplejerske Lis Kaastrup. Det samme gør kunderne lykkeligvis. - Undersøgelser over patient-tilfreds placerer os meget højt. Og det betyder virkelig noget i en tid, hvor intet længere kommer ind ad lukkede døre. Førhen fik vi bare patienterne. Nu skal vi gøre os fortjent til dem, som Lis Kaastrup udtrykker det. Chefsygeplejersken ser nye indtjeningsmuligheder i, at kommunerne nu i højere grad får til opgave at restituere borgere efter endt behandling på sygehusene. Hvad angår rehabilitering - at komme til hægterne og vende tilbage til livet efter eksempelvis en blodprop - findes den højeste ekspertise på området netop på Terndrup Sygehus, uddyber hun. På selve 125 års dagen tager Hobro Sygehus fat på at lære mennesker med rygerlunger at forbedrede livskvalitet. Mindst 200.000 danskere lider af den livstruende sygdom, der udmønter sig som en kronisk betændelsestilstand i luftvejene med tiltagende hoste, opspyt og stakåndethed. - Vi har hjemsøgt midler til over en toårig periode at lære disse mennesker at arbejde med deres stærkt angstfremkaldende sygdom. Og blandt andet lære patienterne at gøre selv ganske små fremskridt med den daglige fysik, siger Lis Kaastrup.