Patienternes Pris til Farsø

Ortopædkirurgien på Aalborg Universitetshospital, Farsø, modtog onsdag prisen

For overrækkelsen stod regionsrådsformand Ulla Astman (S) og formand for Patientinddragelseudvalget i Region Nordjylland Jens Ibsen. Til højre for maleriet ses afsnitsledende sygeplejerske Gitte Zytphen-Adeler, der modtog prisen på afdelingens vegne samt kunstner Birte Ohsten. Foto Lars Pauli
Farsø 16. november 2016 18:56

FARSØ: Patienternes Pris 2016 blev onsdag overrakt til personalet ved Aalborg Universitetshospitals ortopædkirurgi i Farsø.

Prisen består af et maleri og en check på 25.000 kroner og tildeles efter indstilling fra 20 tilfredse patienter.

Patienter og pårørende havde sendt 316 indstillinger til dette års pris, og det var Patientinddragelsesudvalget i Region Nordjylland, der havde valgt Ortopædkirurgien i Farsø som dette års modtager:

- Patienterne fremhæver blandt andet, at det hele hænger sammen, der er ingen ventetid, informationsniveauet er højt, og personalet taler, så man kan forstå det. Her er det sammenhængende patientforløb er i højsædet, og det bliver håndteret af et kompetent og engageret personale, der udstråler stor professionalisme, forklarer Anni Olesen, næstformand for Patientinddragelsesudvalget i Region Nordjylland.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...