Patrick Kristensen bliver i AaB

Altmuligmanden har skrevet under på kontrakt frem til 2018

Søren Olsson
Patrick Kristensen (i midten) har skrevet under på en ny aftale med AaB. Foto: Henrik Bo
Sport 7. januar 2016 10:07 - Opdateret 7. januar 2016 10:11

AALBORG: Onsdag var det anfører Rasmus Würtz, der forlængede sin aftale med AaB frem til sommeren 2018, og torsdag fulgte endnu en af klubbens kulturbærere trop, da Patrick Kristensen forlængede sin aftale frem til samme tidspunkt.

- Vi er inde i en god periode i klubben, hvor vi spiller en god gang fodbold, og det vil jeg fortsat gerne være en del, siger Patrick Kristensen, der i sin tid i AaB har gjort sig på begge backpladser, som angriber og på midtbanen.

I den seneste mesterskabssæson spillede han foråret som højre back, og den plads er ledig igen nu, hvor Henrik Dalsgaard er skiftet til belgisk fodbold.

- Det har da også været en medvirkende årsag til min beslutning, at der er dukket en ledig plads op der. Men der er hård konkurrence om pladsen, og så vil jeg håbe, at Lars han kigger min vej, siger Patrick Kristensen, der med stor sandsynlighed skal kæmpe med færingen Gilli Rólantsson om den ledige plads.

- Du kan selvfølgelig have ret i, at det var nu, hvis jeg skulle prøve noget andet, men jeg er godt tilpas i AaB, og nu hvor der er en plads at kæmpe om, så blev det en medvirkende årsag til, at jeg bliver, siger Patrick Kristensen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...