Patrick på spring til AGF-kamp

AaB’s allrounder tilbage på træningsbanen og aktuel som venstre back

Patrick Kristensen har misset de to seneste AaB-kampe, men genoptog torsdag træningen. Foto: Michael Bygballe <i>Michael Bygballe</i>

Patrick Kristensen har misset de to seneste AaB-kampe, men genoptog torsdag træningen. Foto: Michael Bygballe Michael Bygballe

AALBORG:Patrick Kristensen kan blive manden, der erstatter karantæneramte Jakob Ahlmann som venstre back, når AaB’s superligahold mandag tager imod AGF.

Klubbens universalspiller nummer ét har været ude med en lyskeskade fra FCK-kampen 11. november, men vendte torsdag tilbage på træningsbanen, omend ikke på fuldt blus.

- Hvis det arter sig for Patrick i de kommende dage, er han det naturlige valg som venstre back, siger cheftræner Kent Nielsen.

Han peger som nærmeste alternativ på Anders Due, der torsdag igen var i aktion, efter at knæproblemer fra AaB’s seneste kamp mod Randers havde tvunget ham til at kvitte træningen tidligere på ugen.

Augo ikke klar til hel kamp

Der er også positive bulletiner omkring Thomas Augustinussen, der gjorde comeback i de sidste 17 minutter i Randers og siden har spillet en halvleg på reserveholdet.

- Augo har dog været væk så længe, at han ikke kan holde til 90 minutter, vurderer Kent Nielsen, der tilføjer, at han i de to sidste kampe har været godt tilfreds med Rasmus Würtz og Mathias Wichmann på den centrale midtbane.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.