EMNER

Pattebarn eller hejre?

SPROGBRUG:Du vinder en million. Hvad siger du? Total nifty. Lykken har tilsmilet mig. Nice! Fedt! Jeg er da en Lykkens Pamfilius. Sådan lyder en af i alt 14 opgaver - med et spørgsmål og fem svarmuligheder hver gang - i testen "Taler du som et pattebarn? Eller taler du som en gammel hejre?". Testen gemmer sig på hjemmesiden gangisproget.dk, som er led i en toårig kampagne om sprog i Danmark. En kampagne, der ifølge Dansk Sprognævn "sætter fokus på sproglig variation, mangfoldighed og forandring. Vi skal opleve glæden ved at bruge sproget. Vi skal være opmærksomme på at pleje og udvikle det og samtidig være klar over, at sproget er i konstant forandring. Der er så mange forskellige måder at bruge sproget på, og det skal vi sætte pris på". I forbindelse med kampagnen har direktør for Dansk Sprognævn Sabine Kirchmeier-Andersen udtalt: - Sproget binder os sammen - og somme tider skiller det os ad. Det er både den enkeltes helt personlige redskab og samtidig hvermandseje. Sproget kan bruges i alle livets situationer til at udtrykke stemninger, holdninger, tanker, viden, ønsker, følelser og ikke mindst humor. Man bliver gladere for sit eget og mere tolerant over for andres sprog, jo mere man ved om vores unikke evne for sprog. Det vil vi gerne fortælle om i denne kampagne. En eller et hamster? Blandt meget, meget andet rejser Dansk Sprognævn spørgsmål som: Hvorfor siger de unge et hamster, når de ældre siger en hamster? Hvorfor siger jyderne "træls", når københavnerne brummer "nederen"? Hvornår har et koben ikke noget med en ko at gøre? Og hvordan kan man være en haj til noget? (Og tilføjet for egen regning: Hvordan er det gået til, at hajen pludselig er blevet noget positivt? Før i tiden var det negativt at være for eksempel en bolighaj - nu er det godt at være en haj til noget, for eksempel spil). Meningen med "Gang i sproget" er at skabe større interesse for, hvad sprog er, hvilken betydning sproget har for den enkeltes personlige, sociale og kulturelle udvikling, og hvorfor og hvordan sproget forandrer sig. Kampagnen tager blandt andet pulsen på dialekter, generationssprog, fremmedsprog, tegnsprog og fagsprog. Den retter sig især mod unge i skolealderen - men alle kan være med, lyder det fra Dansk Sprognævn. Og så tilbage til testen, hvor man også på et tidspunkt bliver spurgt: En ven har gjort dig en tjeneste. Hvad siger du? Fjong. Takker. Kanon. Fedt. Den er mægtig. Eller hvad med denne her: Du skal ud at fiske, men opdager, at butikken er løbet tør for fiskesnøre. Hvad siger du? For søren da også! Fandens også! Saa sku' da ogsaa. Narly. Nederen. Du drømmer, du er død og står foran en stor port med en portvagt. Hvad siger du? Hvor i alverden er jeg havnet? Walla, min fætter, du er min habibi. Gustent! Hva' så der? Pardon, men kan De fortælle mig, om jeg er paa rette Vej? Er det voldfråderen? Nogle af svarmulighederne er - som det måske fornemmes - et godt stykke ude i det karikerede. Som når man kan vælge at rose kokkens pizza ved at sige enten "den slice smagte da voldfråderen" eller "sikke en velsmagende Tærte, De der har bagt, unge Mand". Når samtlige 14 spørgsmål er besvaret (så ærligt som muligt), kan man godt risikere at få følgende resultat: "Sprogligt har du toppet. Den sidste vending, du tillagde dig før nedturen, var "klap lige hesten". Af og til forsøger du at være ung med de unge med udtryk som "nederen", "grineren" og "kanon" - syv år for sent. Sprogalderen fornægter sig ikke, og visse vendinger simrer fra dit indre ordforråd og røber dig, når du siger "Det var pokkers" eller "Sådan er der så meget" eller siger om naboens datter, at hun "har fået en fyr". Er det så grineren, fråderen eller nederen? Eller skal man nøjes med at udbryde et ærgerligt "Saa sku' da ogsaa"? Med dobbelt-a i stedet for bolle-å og det hele. www.gangisproget.dk Læs også side 16-17.