Pauseklovne?

Det antydes, at embedsværket har taget magten. Min påstand er, at magten kun kan tages, hvis politikerne tillader det. I gamle dage, før de to unge var valgt ind, sad man måske i de 271 kommuner og diskuterede, hvilken asfalt der skulle i hvilke huller, og politikerne havde næsen i sager på alle niveauer. Spørgsmålet er, om det var hensigtsmæssigt og/eller meningen? Hvis man som politiker synes, det var de gode gamle dage, at man lavede sagsbehandling, er jeg ikke enig. Sagsbehandling har vi embedsværket til! Politikere skal være politikskabende, og de skal udstikke retninger, som embedsværket skal arbejde efter. Strukturreformen var en stor institutionel forandring, og nu skal kommunalreformen endelig evalueres. De to kommunalpolitikere peger på, det er oplagt at få lokaldemokratiet revitaliseret. Det bliver kun revitaliseret, hvis vi som valgte, mestrer at tage magten, forvalte magten og gennem handling vise, at kommunalpolitik er relevant og vedkommende for borgerne. At det nytter at vælge de rette byrådsmedlemmer. At de folkevalgte er i dialog med borgerne og de ansatte med henblik på gode løsninger i den enkelte kommune. At folketinget respekterer det kommunale selvstyre og sætter kommunerne fri. Det kan betyde, at vi får mindre bureaukrati og regelstyring og endnu flere muligheder for frikommune forsøg. Det giver mening i forståelsen af det kommunale selvstyre og dets handlemuligheder. Er det store krav? Nej, men det er nødvendige krav for, at demokratiet skal give mening. Det er en forudsætning for, at, der er reel mulighed for indflydelse ude i kommunerne. Det er nødvendige krav for vores demokratiforståelse, så demokratiet kan udfolde sig, og kommunerne ikke udvikler sig til et styre, hvor embedsfolk, eksperter og teknisk indsigtsfulde personer sætter dagsordnen. Politikerne er engagerede folk, der gerne vil ændre på forhold, derfor har de ladet sig stille op. De vil gerne have politisk indflydelse, ja de vil gerne bestemme. Det er vel i bund og grund, derfor de to nævnte kommunalpolitikere sætter deres rolle under debat. De mener ikke at have de forudsætninger, og derfor sætter de spørgsmål tegn ved kommunal politikernes arbejdsvilkår. Det er fair nok. Mit postulat skal være, at kommunalpolitikerne må definere deres rolle, markere territorium, tage den magt og opgaver, der ligger i styrelsesvedtægten for, at byrådsmedlemskabet giver mening for folketingspolitikerne, for embedsværket, for borgerne og ikke mindst for byrådsmedlemmerne selv.