Pauselån fra møbelbutikken

Nykredit-filial overtager central bygning på havnefronten i Hobro

Ned­riv­nings­ar­bej­det er godt i gang i Søn­der Kaj­gade, hvor cen­ter­chef Per An­der­sen og Nykredit-staben på 16 ansatte rykker ind i december.Foto: Jens Mor­ten

Ned­riv­nings­ar­bej­det er godt i gang i Søn­der Kaj­gade, hvor cen­ter­chef Per An­der­sen og Nykredit-staben på 16 ansatte rykker ind i december.Foto: Jens Mor­ten

HOBRO:Der er ikke meget tilbage af den gamle møbelforretning på hjørnet af Brogade og Søndre Kajgade. Bygningen står gabende tom og afpillet, mens jordbunkerne og affaldscontainerne hober sig op på parkeringspladsen foran. Men om få måneder skulle bygningen gerne være noget mere beboelig, når Nykredit-filialen i Adelgade tager pauselån, rentemax og kursberegninger under armen og flytter ind. Bedste beliggenhed Per Andersen, centerchef i Nykredit i Hobro, er meget begejstret for den nye bygning, der tidligere husede Rosborg Møbler. - Den har byens bedste beliggenhed, lige mellem havnen og byen. Og så er den meget synlig i bybilledet, siger Per Andersen. Nykredit har døjet med pladsproblemer, siden der blev ansat syv nye medarbejdere i afdelingen i Adelgade. Derudover er det planen at skabe nogle bedre kundefaciliteter i Søndre Kajgade end dem, Nykredit i Adelgade på nuværende tidspunkt kan tilbyde. Dertil kommer bygningen også til at huse en pengeautomat. 150 kvadratmeter mere Den nye filial bliver arbejdsplads for i alt 16 medarbejdere på 525 kvadratmeter, 150 mere end de nuværende i Adelgade. Per Andersen håber, at der kommer til at ske flere fornyelser på havnefronten og ser gerne Nykredit som en del af det projekt. Ombygningen begyndte i starten af august og ventes færdig i december.