Pausestilling: Femteplads til AaB

Esbjerg ligger til bronze med målscore, der er +7 mod BIFs +6. AGF får svært ved at redde endnu en sæson i Superligaen.

Superligaens sidste spillerunde er som bekendt i gang, og som stillingen ser ud ved pausen, så må AaB tage til takke med femtepladsen. På Aalborg Stadion står det 0-0 mod HB Køge ved halvtid, og eftersom både Brøndby og Esbjerg fører i deres respektive kampe, så kan AaB ikke nå op. Men der er altså 45 minutter tilbage at spille i - Esbjerg fører dog med to mål mod FC Nordsjælland, Brøndby kun med et mod Randers. Det betyder så også, at det p.t. er Esbjerg, der løber med bronzemedaljerne, idet vestjyderne har en målscore, der er et mål bedre end Brøndby IFs. I den anden ende har AGF lagt sig solidt på den anden nedrykningsplads udover Køge, idet århusianerne er bagud 0-1 mod OB. Pausestillingerne: Randers FC - Brøndby IF: 1-2 AaB - HB Køge: 0-0 FCK - Sønderjyske: 1-1 AGF - OB: 0-1 FC Midtjylland - Silkeborg: 2-0 Esbjerg - FC Nordsjælland: 2-0