Kristendom

Paven forlader Vatikanet i en hvid helikopter

Tog afsked til klapsalver fra kardinaler

Paven træder tilbage. Foto: Scanpix

Paven træder tilbage. Foto: Scanpix

ROM:Pave Benedikt gik sent torsdag eftermiddag om bord i en helikopter for at forlade Vatikanet efter at være abdiceret.

En hvid helikopter fra det italienske luftvåben lettede fra Vatikanets heliport for at flyve den 85-årige pave til Castel Gandolfo lidt syd for Rom. Her vil han klokken 20.00 formelt træde tilbage.

Tidligere på dagen tog paven afsked med sin stab i Vatikanet og svor samtidig ”ubetinget lydighed og ærbødighed” til sin efterfølger.

Pave Benedikt fik klapsalver fra sine kardinaler, som er samlet til konklavet - forsamlingen der foretager det nye pavevalg.

Til glæde for verden

I sin egen tale til kardinalerne gav Benedikt udtryk for, at han anser det som den helt rigtige beslutning at trække sig tilbage.

- Mine kære brødre, dette er en glæde for hele verden, sagde han.

Det 85-årige overhoved for den romersk-katolske kirke har gentagne gange tidligere sagt, at han tjener Guds ønsker og ikke svigter den romersk-katolske kirke ved at abdicere.

I sin tale lovede paven, at han ikke ville forsvinde helt efter torsdag.

- Jeg vil fortsætte med at være tæt ved jer i jeres bønner, især de næste par dage, så I har den hellige ånd med jer, når I skal vælge den nye pave, sagde pave Benedikt.

Ubetinget lydighed

På sin sidste dag som leder af verdens 1,2 milliarder katolikker svor han endvidere ”ubetinget lydighed og ærbødighed” til sin efterfølger.

- Blandt jer er der også den fremtidige pave, til hvem jeg lover min ubetingede lydighed og ærbødighed, sagde paven.

Slutteligt opfordrede han den romersk-katolske kirke til at samles omkring den nye kommende pave.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst