Kristendom

Paven overvejer dramatisk appel til FN

ROM, mandag /ritzau/AFP Pave John Paul har til hensigt personligt at møde op i FN's Sikkerhedsråd, hvis en appel til USA's præsident, George W. Bush, om ikke at indlede en krig mod Irak, mislykkedes. Det sagde diplomatiske kilder ved Vatikanet i Rom i dag. Oplysningen kom samtidig med, at pavens specielle udsending til USA, Pio Laghi, rejste til Washington for at forsøge at overtale den amerikanske regering til ikke at indlede en krig mod Irak og i stedet finde en fredelig løsning på krisen om Irak. Mødet mellem Pio Laghi og George W. Bush ventes at finde sted onsdag. En talsmand for præsident Bush sagde i sidste uge, at det var utænkeligt, at paven vil være i stand til at tale USA fra at gå i krig mod Irak. Muligheden af, at den aldersvækkede pave John Paul personlig rejser til New York for i FN's Sikkerhedsråd at tale imod en krig mod Irak, blev første gang diskuteret mellem paven og FN's generalsekretær, Kofi Annan, for 14 dage siden. /ritzau/AFP