Paw og elefanterne

Der er noget lidt mystisk, udefinerligt og fantastisk ved den afrikanske elefant. Elefantpasser i Aalborg Zoo, Paw Gosmer, kan ikke helt sætte ord på, men giver et eksempel: Når han har ondt i ryggen, lægger elefanten Tanja gerne en snabel på hans ryg. Og det hjælper. Dyrepasseren oplever, at Aalborg Zoos tre afrikanske hunelefanter i det hele taget fornemmer langt mere, end øjet ser. Når nogen er uoplagt, eller når en kvindelig dyrepasser har menstruation. De tre elefanter kom til Aalborg Zoo fra den store sydafrikanske Kruger National Park i 1985, fordi deres flok var blevet skudt. På den måde går der en lige linje til Paw Gosmers engagement i levevilkårene for de tre elefanters vilde slægtninge i Afrika. Samme tråd kan trækkes endnu længere bagud til et sted i Paws barndom, der fortaber sig i tågerne. For han har ingen minder om en tid, hvor elefanter ikke betød noget for ham. - Jeg har altid været vild med elefanter. Det var ham, der blev væk fra klassekammeraterne, da han som syvårig var med skolen på besøg i Haunstrup Dyrepark. En bestyrtet lærerinde fandt ham til sidst ved elefanterne. Selv havde han ikke opdaget, at han var savnet. Paw Gosmer er vokset op med alle mulige kæledyr og har villet være dyrepasser, lige siden han fandt ud af, at det var noget, man kunne blive. I 1993 blev han ansat som dyrepasser i Aalborg Zoo. Siden er følelsen af ansvar og omsorg for de indhegnede dyr vokset til at omfatte deres frie slægtninge. - Hvis man hjælper dyrene på deres naturlige levesteder, har man en bedre smag i munden i forhold til zoo som en forlystelse. Som Paw Gosmer ser det, må zoos dyr gerne fornøje gæsterne. Men de er der også for at minde de besøgende om dyrenes vilde slægtninge og deres trængsler. Især elefanternes. - Det er bare et fantastisk dyr.