PC-firma jubilerer

Selvstændig edb-mand overtager nu også forældrenes bogtrykkeri i Nørager

Steen Lauritzen er oprindelig grafisk uddannet. Privatfoto
EMNER 7. september 2010 13:43

Som indehaver af firmaet Effektiv-PC i Nørager har Steen Lauritzen valgt at markere firmaets 10 års jubilæum. Det sker fredag 10. september med et åbent hus arrangement hos Nørager Bogtrykkeri på Holmsvej om eftermiddagen, hvor kunder og forretningsforbindelser hos begge firmaer er inviteret. Steen Lauritzen har nemlig også valgt at markere, at han nu som led i et generationsskifte har overtaget forældrenes bogtrykkeri, der også omfatter udgivelsen af Nørager Avis. Steen Lauritzen er oprindelig uddannet inden for den grafiske branche, men tilegnede sig hurtigt færdigheder inden for IT. I starten med vedligeholdelse af IT systemet på hans forældres bogtrykkeri i Nørager. Computerfirmaet fungerede derfor i starten om en afdeling af Nørager Bogtrykkeri og blev drevet på fritidsbasis. Men i 2000 var omsætningen og kundetilgang så stor, at det var nødvendigt at splitte det ud i sit eget firma. De første 5 år havde han sit faste faste arbejde ved siden af med nogle lange arbejdsdage indimellem. I 2005 sagde han sit faste arbejde op og begyndte som fuldtids edb mand. Firmaet blev flyttet fra privaten til forældrenes trykkeri på Holmsvej, hvor en del af bygningen blev ombygget til værksted.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...