Pebersprays og stoffer: Ung mand anholdt i nat

22-årig mand fra Hjallerup blev anholdt efter et tip

Arkivfoto: Lars Pauli
Arkivfoto: Lars Pauli PressefotografLars Pauli

FJERRITSLEV: Ni pebersprays, 42 gram hash og 72 gram af et foreløbig ukendt pulver blev skrevet til en 22-årig mand fra Hjallerup, da politiet natten til lørdag aflagde et visit på Nygade i Fjerritslev, hvor man havde fået en anmeldelse om, at der befandt sig "nogle mistænkelige personer" på stedet, fortæller vagtchef Poul Badsberg fra Nordjyllands Politi.

Han vil blive sigtet både efter våbenloven og efter lov om euforiserende stoffer, siger Poul Badsberg. Manden overnattede i detentionen, og blev løsladt efter endt afhøring.

En anden 22-årig mand fra Ulsted havde en enkelt peberspray på sig - han kan også se frem til en sigtelse efter våbenloven.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden