Thise

Pedaltramp gav 20.000 kroner

Der var mange fantasifulde udklædninger. Privatfoto

Der var mange fantasifulde udklædninger. Privatfoto

THISE:Thise Cup måtte aflyses på grund af for få tilmeldte hold. Derfor blev idrætsugen først skudt i gang nogle dage senere med cykelløb og efterfølgende spisning i teltet.

Der var i år rekord med 43 cykelister til start. De startede klokken 18, og da de en time senere stod af cyklerne, havde de tilsammen cyklet 562,8 kilometer.
Der var sponsorerede præmier til cyklisterne fra Fårup Sommerland, Aalborg Zoo og Stena Lina. Blandt børnene vandt Kristian Brun for flest kørte kilometer med 21,5 kilometer. Hos de voksne var det Hans Jensen, som rundede de 29,7 kilometer.
Med det størst indkørte beløb vandt Magnus Slot hos børnene med 750 kr., og hos de voksne blev det Morten Sørensen og Henrik Prehn med 4.765 kr.
Præmierne for bedste udklædninger gik til Chris Mikkelsen, Christinna Birchvig Nielsen og Lasse Nielsen.
I alt kørte de 43 cyklister 19.249 kr. ind til idrætsforeningen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.