Aalborg

Pedaltramp i Birkelse

Begge løb starter kl. 13, men allerede kl. 11.00 bliver børnene sendt af sted på en 400 meter lang rute rundt i byen.

Lørdag 20. august er der atter cykelløb i Birkelse med et godt formål. Her rejses der penge til kræftramte børn på Aalborg Sygehus samt grupper i Jammerbugt Kommune, der måtte have et behov. Arkivfoto

Lørdag 20. august er der atter cykelløb i Birkelse med et godt formål. Her rejses der penge til kræftramte børn på Aalborg Sygehus samt grupper i Jammerbugt Kommune, der måtte have et behov. Arkivfoto

Er børnene ikke gamle nok til at cykle alene, må de meget gerne tage deres forældre med. - Alle skal kunne være med. Det eneste krav er, at alle bærer cykelhjelm, fortæller Karl Schrøder fra initiativgruppen. Det er 11. gang initiativgruppen holder cykelløb i Birkelse og overskuddet går til sociale og almennyttige formål. Sidste år var omsætningen på omkring 130.000 kroner. Karl Schrøder håber på, at lørdagens løb også bliver indbringende. - Vi vil jo gerne kunne give en god check til kræftsyge børn på Aalborg Sygehus og plejecentre i nærområdet igen i år, uddyber han. Pengene kommer ind via sponsorer, som betaler et pænt beløb for, at cykelrytterne kører rundt med sponsorlogo. Det er lidt anderledes for Birkelse Idrætsforenings cykelløb. Her betaler sponsorerne et beløb pr. kilometer, den enkelte cykelrytter tilbagelægger i løbet af en time. Overskuddet går til idrætsforeningen. Cykelruten er på omkring fire kilometer. Der bliver igen i år mulighed for at få målt blodtrykket, fedtprocenten og få generelle råd om kost og livsstil. Det er en dag hvor sundheden er i centrum i Birkelse, så det er ikke et krav at man cykler. - Gående i alle aldre er velkomne. Bare man er aktiv i mindst en time, slutter Karl Schrøder. Dagen slutter af med fællesspisning sidst på eftermiddagen.