Serritslev

Pedeller "narret"

Frivillige pedeller hyldet for deres indsats på Nørreådal Friskole

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Skoleleder Anne Graverholt, ”overpedel” Mogens Bokelund samt Jens Andreasen og John Sørensen fra Logen Caritas.

SERRITSLEV:- Vi har en specialopgave til jer, der skal løses. Denne besked fik de frivillige pedelkorps på Nørreådal Friskole fra skoleleder Anne Graverholt, der indkaldte dem til et ekstraordinært formiddagsmøde

Men i stedet for at give en hånd med denne dag, var pedellerne i modtagerollen.

For to af de fremmødte pedeller ventede der en stor overraskelse, da de kom til skolen. Til stede var foruden de frivillige pedeller og skolens personale, nemlig mødt to repræsentanter fra Serapions ordenen Logen Caritas i Brønderslev. Det var formand for filantropisk udvalg, John Sørensen, Hallund, og næstformand Jens Andreasen, Serritslev. De var kommet for at uddele to donationer/påskønnelser for et stort stykke frivilligt arbejde.

Mogens Bokelund, der er "overpedel", var indstillet af skoleleder Anne Graverholt, med den begrundelse af Mogens Bokelund udfører et stort frivilligt arbejde på Nørreådal Friskole, som tovholder for det frivillige pedelkorps, der er tilknyttet skolen.

John Sørensen konstaterede, at Mogens Bokelund siden 1974 har været en del af skolen.

- Først som pedel på kommuneskolen og siden som tovholder for det frivillige pedelkorps. I pedeller yder en urolig ihærdig og stor indsats for friskolen og dermed for lokalsamfundet. Du er desuden god til at give børnene den forståelse og varme, som betyder, at de holder rigtig meget af dig, sagde John Sørensen.

Bente Petersen fra Serritslev modtog en donation på vegne af seks andre frivillige, der alle gør et stort stykke frivilligt arbejde omkring cafeen for kræftramte i Brønderslev, der holder til i Sundhedshuset i Brønderslev.

Hvor torsdag arrangerer LOF Nord i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse "Mere ud af hverdagen - motion og samvær for kræftramte", og i den forholdelse sørger de frivillige omkring cafeen blandt andet for at servere kaffe, te og nybagte boller. Ligeledes arrangerer personerne bag cafeen julefrokost om sommerudflugt.

- Med jeres indsats er I med til at drage omsorg og skabe en god og hyggelig atmosfære, sagde John Sørensen.

Pengene skal gå til kaffe, te eller bus.

Hver modtager fik 5000 kroner.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.