Pehrsson køber dansk

Den tidligere AaB-træner har hentet angriberen Nikolaj Agger til sin kriseramte klub Djurgården.

Magnus Pehrsson har hentet Nikolaj Agger i Brøndby.
Foto: Thomas Vinther

Magnus Pehrsson har hentet Nikolaj Agger i Brøndby. Foto: Thomas Vinther

I Brøndby får angriberen Nicolaj Agger ikke meget spilletid Nu er han lejet ud til den svenske bundklub Djurgården, der håber på, at Agger kan hjælpe dem med at undgå en nedrykning fra den bedste række, Allsvenskan. Til Brøndbys hjemmeside siger sportschef Ole Bjur: - Nicolaj har her i efteråret ikke fået meget spilletid, så derfor er det fordelagtigt for alle parter, at han nu kommer til en god klub i en god liga, hvor han forhåbentlig får spillet en masse fodbold og kan udvikle sig yderligere. - Vi håber og forventer, at Nicolaj vender endnu stærkere tilbage, når aftalen med Djurgården udløber. Vi tror fortsat på ham og hans potentiale, fortæller Ole Bjur. Djurgården ligger i øjeblikket nummer 14 i Allsvenskan, hvor der er 16 hold. Nummer 15 og 16 rykker direkte ned, mens nummer 14 skal spille playoff-kampe om at blive i den bedste række.