Pejsecentret har varme tider
Af Ole Iversen.
Brændeovne er andet end bare en sort ovn der hældes brænde i. En moderne brændeovn er et møbel midt i stuen, og derfor skal den ikke kun give varme, men også være en fryd for øjet.
Årets pejsetrends går i retning af ovne i hvid farve, og ovne monteret med masser af smuk farvede sten på ydersiden. Stenene holder varmen efter ovnen er gået ud. Nu kan ens brændeovn endda styres med mobiltelefonen. Ja - en moderne ovn er virkelig moderne, siger Allan Hougaard fra Thisted Pejsecenter.
Hwam ovnen er konstrueret med automatiseret luftindtag og spjæld, som man kan styre fra mobilen. Den automatiske ovn sikrer en perfekt og økonomisk forbrænding, med minimal forurening og brug af brænde.
Hos Thisted Pejsecenter er der travlhed, når temperaturerne ryger ned mod frost. Kunderne skal have lavet service på brændeovnen. Der skal også investeres i ny ovn. Vi har netop nu 45 ovne i alle størrelser og mærker på lager.
Og det er en rigtig god ide at skifte den 20 år gamle ovn ud. De nye flotte ovne kan alle levere varme, med et op til 50 procent mindre brug af brænde. Udnyttelsesgraden af brændet er virkelig steget de senere år.
- Pejsecentret har haft succes med at tilbyde alt til brændeovnen. - Vi leverer og har fagfolk til montering af både skorsten og ovn. Rådgivning er ganske gratis, slutter Allan Hougaard.
En god brændeovn koster fra 10.000 kroner. Thisted Pejsecenter har også pilleovne, pejse og udendørs varmere.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.