Pelé frygter brasiliansk fiasko ved VM næste år

Det brasilianske landshold har ikke udviklet sig de seneste år, og det er skidt, mener legenden.

Pelé frygter brasiliansk fiasko ved VM næste år

Den brasilianske fodboldlegende Pelé har bange anelser forud for VM på hjemmebane næste år.

Han frygter, at værterne flopper på eget græs.

- Jeg er bekymret for vores hold. Vi havde tre år med træner Mano Menezes (fyret sidste år, red.) uden at profitere af det på nogen måder i de år, siger 72-årige Pelé i et interview med avisen Estado de São Paulo.

Pelé retter især kritik mod angrebstalentet Neymar, som til daglig spiller i Santos i hjemlandet, og som forventes at blive en af de helt store profiler for Brasilien ved VM.

- I alle de kampe, som Neymar har spillet i Europa med landsholdet, har han spillet skidt. Hver eneste gang, at han spiller for landsholdet, ligner han en ordinær spiller. Alle tror, at han kan løse vores problemer, men Neymar er ikke klar til den slags pres.

- Han spiller ikke i udlandet. Europæisk fodbold er anderledes i forhold til sydamerikansk fodbold, lyder det fra Pelé, der også kritiserer Neymar for mere at tænke på sit udseende end fodboldspillet:

- I Santos, min tidligere klub, siger alle, at han er verdens bedste, men han tænker allerede mere på, hvordan han gør det i medierne end at spille for sit hold. Han koncentrerer sig mere om sin stil, sin frisure.

I dag er Luiz Felipe Scolari landstræner for brasilianerne. Han førte Brasilien til VM-guld i 2002.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst