Birkelse

Pelargonier og fuchsia i flor i weekenden

BIRKELSE:De største, de vildeste og de mindste pelargonier er klar til tilskuernes beundring, når Pelargonieklubben Nordjylland i weekenden besøger Ruth Søborgs Fuchsia have på Tranumvej ved Birkelse. Der bliver sat to pavilloner op, og de fyldes med farvestrålende blomster fra miniature-pelargonierne, som kun titter et par centimeter over pottekanten, til de store engelske pelargonier. Medlemmerne kommer nemlig med det ypperste fra deres samlinger, og de vil sælge stiklinger Desuden vil Ruth Søborg vise sine fuchsiaer frem og holde et kort kursus i, hvordan de skal behandles, så de overlever den kolde tid. Hun viser lidt om beskæring, og hvordan de skal pakkes væk for vinteren.