Pen og Papir i Brovst er glade for nyt kædesamarbejde

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Pen og Papir i Jernbanegade, Brovst.

Ovenpå en god julehandel hos Pen og Papir i Brovst, hvor det er tyndet godt ud på hylderne, kan Kirsten og Kasper Klit Hansen gøre status, inden der skal startes på en frisk til januar. Forretningen meldt sig i april ud af Legekæden og Bøger og Papir og ind i Kon-tur kæden i stedet. KON-TUR er en kæde af bog- og papirhandlere med landsdækkende bytteservice. Det betyder, at varer der er købt i butikker i Brovst, kan byttes i hele landet.

- Vi kan se, at det var en god beslutning at melde sig ind i Kon-tur kæden med udsendelse af skolestartskatalog og to julekataloger - omdelt i Brovst og Fjerritslev. Vi synes, at kundekredsen er vokset, og at den lokale handel er blevet styrket, siger Kirsten Klit Hansen.

Forretningen er ikke stor nok til at være med i et bogudsalg i det nye år, men ser frem til at fylde hylderne op med friske varer, og måske udsende et forårskatalog. I Kon-tur kæden kan medlemmerne nemlig selv bestemme antallet af kataloger, der skal sendes ud, og kæden er vokset støt efter at mange har meldt sig ud af Legekæden og Bøger og Papir.

- Vi kan godt lide, at der er plads til at arbejde mere selvstændigt i det nye forretningssamarbejde, siger en glad Kirsten Klit Hansen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.