Penge at spare på it-udstyret

Forbrugerne kan sparemeget ved at gå efter it-udstyr med lavt strømforbrug

Ni ud af 10 danskere har efterhånden computer derhjemme, men kun få har overblik over, hvor meget strøm udstyret bruger. En undersøgelse lavet af Elsparefonden viser, at halvdelen af befolkningen føler, at de ved for lidt om deres it-udstyrs strømforbrug. På den baggrund indleder fonden nu en kampagne med sparetips til, hvordan man kan mindske strømforbruget. Alene med brug af elspareskinne og dvalefunktion på skærm og computer kan spare en tredjedel af strømforbruget, og går man efter de mest energieffektive apparater, når man køber ny computer, kan man spare op til 90 procent af strømforbruget. Hvis man erstatter den gamle stationære computer med en bærbar og udskifter den tykke CRT-skærm med en fladskærm, får man ikke bare mere plads på skrivebordet, man kan skære helt op imod 90 procent af hjemmekontorets elforbrug. I kroner og øre sparer man op til 1600 kroner i den bærbare computers levetid, mens fladskærmen gør det muligt at spare 1000 kroner. Levetiden er i begge tilfælde fastsat til fire år. Ud over at vælge de mindst strømforbrugende apparater ved udskiftning anbefaler Elsparefonden: [ At man slukker for computeren, når man går fra den. [ At Windows indstilles, så computer og skærm automatisk går i dvale. [ At man køber elspareskinner, som automatisk slukker skærm, printer, dvd og så videre, når computeren ikke bruges. Elsparefonden, der er en uafhængig fond under Transport- og Energiministeriet, har i samarbejde med it-branchen lavet en energi-deklaration til computere og skærme. Ordningen støttes af producenter af computerudstyr, der dækkes 80 procent af markedet. Læs om Elsparefondens kampagne og om energideklarationen på www.elsparefonden.dk. Har kan man også beregne, hvor meget man kan spare på strømforbruget ved at skifte til nye it-udstyr. /ritzau/