Penge eller kvalitet i madordning

LÆSERBREV

MADORDNING:Om retten til tvungen madordning i børnehaverne I disse dage sendes denne underskriftsindsamling ud til alle kommunale børnehaver i Rebild kommune. Jeg er egentlig ikke imod en madordning, men jeg er inderligt meget imod en madordning, som fra starten er mere økonomistyret end kvalitetsstyret. 14 kr. er, hvad en frokost til et børnehavebarn i Rebild kommune må koste. Tag 14 kr. og gå i Bilka, som også nyder fordel af stordrift. Hvor mange håndmadder vil du kunne købe for 14 kr.? 2 stk. + et æble? Ville du kunne købe en sund, alsidig, inspirerende madpakke for 14 kr., som dit børnehavebarn vil blive mæt af? Som vil kunne danne base for en tradition om, at madpakker ikke er noget, man som skolebarn smider i skraldespanden. Men noget man har lyst til at spise. Jeg har MEGET svært ved at se det. For ligesom Bilka, skal de, som i sidste ende vinder udbudsrunden, tjene penge. Og ligesom Bilka har de udgifter til emballage, lønninger, og transport. Nå, nej Bilka har jo ikke engang udgifter til udbringning. Og hvad hvis man gerne vil fri sit barn for tilsætningsstoffer i spegepølsen eller ønsker, ens barn skal spise vegetarisk? Jeg bryder mig meget lidt om, at staten skal bestemme, at mit barn skal have 3-stjernet salami på rugbrødet eller skal være sulten sådan en god, lang mandag, hvor hun bliver hentet kl. 16.30, og der tilfældigvis var fisk og rucolasalat på menuen. Skal jeg sende ekstra meget eftermiddagsmad med for at kunne give min datter den udvej, at hun 12.30 (10 min. efter endt frokost) kan sige: ” Jeg er sulten”, og dermed aktiverer børnehavens regel om ”At her har vi ingen sultne børn, og de har altid lov til at gå i køleskabet og tage noget af deres mad?” Fra det inderste i mit hjerte hader jeg, at være sat under formynderisk administration med mit barn som gidsel. Et formynderi som ikke engang levner hverken forældre eller barn mulighed for at sige Nej Tak. Mit barn SKAL spise det, som staten har besluttet, hun må få. Jeg er selvfølgelig helt på den rene med at madordningen skal komme de børn, som ikke får god nok frokost til gode. Jeg arbejder selv med sådanne børn, som helt sikkert ville trives bedre, hvis rundstykket fra Hatting blev byttet ud med en rugbrødsmad. Men hvis loven om madordningen betyder at X (eller 2 gange X??) antal børn får dårligere mad, fordi x antal børn skal have bedre mad, er lovforslaget så en succes? Er lovforslaget så en forbedring af Danmarks børns koststandard? Underskriftsindsamlingen drejer sig om kvaliteten, og den drejer sig også om den konsekvens, den kan have for de pædagogiske rammer og personalets (sparsomme) tid sammen med børnene. For madordningen har ikke et pædagogisk tiltag indbygget. Men det er pædagogisk personale, der skal forvalte den og implementere den i en dagligdag med skovture, opvask, servering og spisning på legepladsen. Nu afventer jeg spændt, hvor mange andre forældre der sidder med samme følelse i maven. Resultatet får samtlige byrådsmedlemmer og samtlige socialordførere i folketinget at se sidst i maj.