Penge i genbrug af gammelt jern

AABYBRO:Der er penge i sorteringen og genbruget af affald. I hvert fald kommer genbrugspladsen iAabybro Kommune ud af sidste år med et pænt overskud på 463.000 kroner. Heraf er de 220.000 kroner blevet reserveret som et ekstra afdrag på udgifterne til pladsens opførelse ved Ny Aabyvej, og tilbage er derfor et driftsoverskud på 243.000 kroner. Overskuddet skyldes primært ekstra indtægter fra salget af jern til genbrug, som der fortiden er en høj markedspris på. I år ventes genbrugspladsen at få et driftsoverskud på ca. 140.000 kroner. Dog er der nogen usikkerhed om størrelsen på overskuddet.