Penge ind ad fordøren

Kampen om fordelingen af Globaliseringsmidlerne er i gang. På universiteterne er der store forventninger til resultatet. Nu skal det politiske krav om forskning i verdensklasse endelig følges op af tilsvarende bevillinger i verdensklasse.

På universiteterne ønsker vi, at politikerne vælger at sende mange af de ekstra penge ind af fordøren – dvs. øger universiteternes basisbevilling frem for at placere pengene i puljer til bestemte forskningsformål. Det er et synspunkt, jeg erfaringsmæssigt ved, ikke altid står helt så stærkt på Christiansborg, som ude på universiteterne. Det kan være svært for politikere at forstå, at de ikke skal ”øremærke” forskningspengene til bestemte samfundsmæssige behov, ”man er vel gået ind i politik for at være med til at bestemme”. Jeg kan sagtens huske, hvordan det var at være politiker og en gang årligt at få lov til at være julemand op mod den tilstundende højtid, og få lov til at drysse milde gaver ud over forskningslandskabet i form at forskningspuljer til bestemte formål. Den herlige opgave vil flertallet af politikere ikke overlade til universitetsbestyrelser og universitetsledelser. Men det er netop det, de skal! Formålet med den nye universitetslov og styrelsesmodel af universiteterne fra 2003, var jo netop at prioriteringen og ressourcetildelingen blev flyttet ud til ledelsen på det enkelte universitet. Nu må Christiansborg leve op til deres egne mål og løfter til universiteterne og deres ledelser. Basisbevillingen til forskning er det, der skaber grundlaget for, at universiteterne kan gøre det, de er bedst til, nemlig at levere forskningsbaseret undervisning. Undervisning, forskning og formidling er universiteternes kerneopgaver. Det kræver basisbevillinger. De skal i høj grad tildeles der, hvor de studerende er. Det er den måde, vi sikrer, at erhvervslivet og samfundet som helhed får formidlet de nyeste forskningsresultater fra ind og udland, ved at de nyuddannede kandidater igennem deres uddannelse, er blevet undervist af aktive forskere, der øger kvaliteten i undervisningen og sikrer de unges viden og kompetencer. Det er den bedste formidling af forskning, vi kan levere til erhvervslivet og samfundet som helhed. Hvis politikkerne vil tildele flere forskningsbevillinger, der hvor der er få studerende, bliver det ofte forskning for forskningens egen skyld. Det er ingen tjent med.