Hallund

Penge skal deles ud til nye ideer

BRØNDERSLEV:Folkeoplysningsudvalget skal onsdag tage stilling til, om en del nye ideer skal have andel i de penge, der er til rest i en pulje. I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2005 blev puljen til nye ideer afskaffet. Men der er et restbudget for 2004, der ikke er brugt. Der er fire ansøgninger til at få del i puljen. Brønderslev Billedskole søger om 17.000 kr. til indkøb af grundbestand af redskaber. Projekt Fælleshus iHallund søger om 3750 kr. til indetning af fælleshus i Hallund. Musikforeningen Foxtrot søger om 11.800 kr. til et transportabelt lysanlæg til brug for samtlige institutioner og foreninger. Endelig søger Brønderslev Amatør Scene om et tilskud på 53.000 kr. til etablering af en biograf i BASaren. Det er det beløb, BAS mangler til projektet.