Penge skal hjælpe i nærområder

Dansk Flygtningehjælps medarbejdere uddeler nødhjælp til syriske flygtninge i Bekaa-dalen. Her tager mange syriske flygtninge hen, fordi Bekaa Dalen ligger tæt på den syriske grænse. Men antallet af har sat leveforholdene under massivt pres. Foto: Dansk Flygtningehjælp.
Dansk Flygtningehjælps medarbejdere uddeler nødhjælp til syriske flygtninge i Bekaa-dalen. Her tager mange syriske flygtninge hen, fordi Bekaa Dalen ligger tæt på den syriske grænse. Men antallet af har sat leveforholdene under massivt pres. Foto: Dansk Flygtningehjælp.

Pengene går direkte til hjælp i nærområderne, når Dansk Flygtningehjælp søndag 6. november sætter sin landsindsamling i værk.

Med flere end 65 millioner mennesker på flugt i hele verden er der brug for hver en krone.

Og der er fortsat brug for indsamlere.

Lokalt samler man ind med afsæt i Jyske Bank Adelgade, der holder åbent og serverer, indtil raslebøsserne udleveres klokken 10.

- For indsamlerne plejer det at være en rigtig hyggelig dag, hvor man virkelig gør en forskel, fortæller Lars Pedersen, Hobro, der styrer indsamlingen her.

Smil ved dørene

- De fleste af de døre, vi banker på, bliver åbnet med et smil og med taknemmelighed - og selvfølgelig med et bidrag i indsamlingsbøssen, tilføjer han.

- Folk bidrager med alt fra ganske få kroner og op til hundrede kroner, men alle beløb gør en forskel.

For de 1000 kr., som en indsamler typisk samler ind, kan vi give rent vand til 200 flygtninge eller køkkengrej til otte familier, siger Lars Pedersen, der håber at høre både klirren og knitren fra indsamlingsbøsserne.

Sidste år samlede Dansk Flygtningehjælp over 20 millioner kroner ind, som blandt andet gik til at forbedre forholdene i Bekaa i Libanon.

Hjælpen varmer

Her oplevede den 25-årige syriske flygtning, Salman, hvordan hjælpen, bogstaveligt talt, varmede:

- Dansk Flygtningehjælp har ordnet vejen, så lejren ikke synker i mudder, og vi har fået madrasser, tæpper og vintersæt til vores telte, så vandet kan holdes ude.

- Hjælpen har ændret vores liv, siger Salman, som også har fået varmt tøj til de kolde vintre.

For Lars Pedersen er det historier som denne, der gør det til en fantastisk oplevelse at samle ind.

- Det berører mig dybt, når jeg ser og hører historierne fra flygtningelejre, hvor børn ikke kan få mad, varmt tøj eller ly for regn.

- Men det giver mig også en stor lyst til at gøre noget for disse mennesker" siger Hobros koordinator, som venter at flere end 75 vil stemme dørklokker i Hobroområdet søndag den 6. november.

- Mange bække små, gør en stor å, og med hver en krone kan Dansk Flygtningehjælp redder liv ude i nærområderne, understreger Lars Pedersen.

Du kan melde dig som indsamler på www.flygtning.dk/landsindsamling eller på telefon 3373 5111.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden