Tyverier

Penge, smykker og mønter væk

}INDBRUD:Ved et indbrud i et hus på Storebæltsvej natten til torsdag, er der stjålet smykker, en sparegris, dvd-plader, parfume og gamle mønter. Tyven er kommet ind ved at bryde et vindue op til et af husets værelser. Indbruddet er begået i tidsrummet mellem klokken 17.30 onsdag og torsdag morgen. Familien var ikke hjemme, da indbruddet skete. Gerningsmanden er muligvis kørt til stedet på en knallert. } GRILLBAR: Nghi Thi Do åbner i dag en ny grillbar i Bredgade 6, hvor Vaffelhuset holdt til i gamle dage. Center-Grill er navnet. Hun er vietnameser, men kom til Vendsyssel for fire år siden. - Jeg er uddannet sundhedsassistent og har været i praktik på Hjørring Sygehus. Men det er svært at finde arbejde, så nu vil jeg gerne være selvstændig, siger 52-årige Nghi Thi Do. Hun har arbejdet på restaurant i Sverige og på plejehjemmet Lundergården i Vrå. GOSPEL: Søndag 14. august bliver der gospel-gudstjeneste i Stenum. "Gospel-operators" medvirker ved friluftsgudstjenesten på grunden ved siden af kirken. - Det bliver en anderledes gudstjeneste, hvor sang og musik er i centrum, fortæller sognepræst Yvonne Nielsen Alstrup.