EMNER

Penge til cykelstier

Øremærkede lån skal bruges til trafikskikkerheds-arbejdet

Der bliver penge til flere cykelstier i 2010, selv om kommunen skal spare på andre områder. Teknisk udvalg har nemlig fået tilsagn om lån på 5 mio. kr. , som er øremærkede til trafiksikkerhedsarbejde. Af dem vil udvalget bruge de 2,5 mio. kr. til cykelstier. 2 mio. kr. skal anvendes til at gennemføre projekter i den trafiksikkerhedsplan, som blev udarbejdet forrige år. Hvilke konkrete opgaver, der skal løses først, er ikke besluttet. Den sidste halve mio. kr., som teknisk udvalg har fået til rådighed, skal anvendes til skolevejsprojekter.