Penge til demensvenlige boliger
Knap en halv million kroner til Lundgården i Hjørring
HJØRRING: Den rette indretning af plejecentre kan give større tryghed, bedre humør og mindre uro for et menneske med demens.
Og i 39 kommuner kan håndværkerne nu rykke ind og begynde at lave mere demensegnede plejecentre for 16 millioner kroner, som er på vej fra Sundheds- og Ældreministeriet.
Blandt andet i Hjørring, hvor man på ældrecentret Lundgården får 475.000 kroner til indretning af demensvenlige boliger, oplyser ministeriet.
- Boligen og omgivelsernes indretning har stor betydning for mennesker med demens i deres dagligdag, hvor bedre belysning og større lyddæmpning eksempelvis kan give demensramte mere tryghed og ro. Derfor er jeg glad for, at vi nu får sat skub i en række ombygninger og nyindretninger på plejecentrene, siger ældreminister Thyra Frank i en pressemeddelelse.
Kommuner, selvejende institutioner og andre, der ejer eller driver plejecentre, kan søge puljen, og 48 projekter støttes.
De skal blandt andet gå til at lave særlige demensvenlige gulve, ombygge køkkener, ændre belysningen, mindske støjen i fællesarealer og lave sansehaver.
I én kommune vil man gøre døren ind til demensramtes lejligheder genkendelig ved at sætte barndomshjemmets gamle dør op i stedet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.