Forskning

Penge til forskere på Sygehus Vendsyssel

Marie Pedersen og Jensine Heibergs Legat sikrer med fem millioner kroner midler til forskere på Sygehus Vendsyssel

Forskere på Sygehus Vendsyssel får næsten en million kr. til forskning. Foto: Bent Bach

Forskere på Sygehus Vendsyssel får næsten en million kr. til forskning. Foto: Bent Bach

HJØRRING:Takket være to gavmilde kvinder får forskningsmiljøet på Sygehus Vendsyssel en saltvandsindsprøjtning på fem millioner kroner. Første uddeling af legater finder sted 7. august 2014.

12 medarbejdere bag en række forskningsprojekter på Sygehus Vendsyssel får 7. august overrakt beviset på, at de får en hjælpende økonomisk hånd til deres videre arbejde.

Den hjælpende hånd stammer fra Marie Pedersen og Jensine Heibergs Legat. De to har testamenteret fem millioner kroner til sundhedsfaglige forskningsprojekter på Sygehus Vendsyssel. Pengene uddeles i legatportioner på op til 100.000 kr.

Der har været 18 ansøgninger til legatet i år. 12 ansøgere er blevet tilgodeset med midler, der sammenlagt løber op i ca. 800.000 kroner. Legaterne gives bl.a. til udstyr og uddannelsesophold i udlandet.

Det er et bedømmelsesudvalg bestående af cheflæge Per Sabro Nielsen, advokat Johannes Funch og leder af Center for Klinisk Forskning, professor Ulrik Baandrup, der har vurderet ansøgningerne.

- Sygehuset er dybt taknemmeligt for legatets oprettelse. Det er meget positivt for forskningsmiljøet på Sygehus Vendsyssel, at der er mulighed for at give støtte til alle disse projekter. Ansøgningerne stammer fra et bredt udsnit af afdelinger og afspejler, at der er dygtige folk i gang med spændende forskningsprojekter indenfor en lang række specialer, siger leder af Center for Klinisk Forskning, professor Ulrik Baandrup.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst